Hop til hovedindholdet

Hedensted Kommune logo

På Skovtur i Danmarkshistorien - Barritskov


Dato og tid

Onsdag d. 1. juli 2020 kl. 10:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 25. juni 2020 kl. 23:55

Sted

P-pladsen ved Geert Strandvej overfor Årstiderne/Barritskov, Gertsvej P-plads, 7150 Barrit P-pladsen ved Geert Strandvej overfor Årstiderne/Barritskov
Gertsvej P-plads
7150 Barrit

På Skovtur i Danmarkshistorien - Barritskov


Arrangementsbeskrivelse


Kom med på guidet cykeltur i skøn natur med historiefortællinger for både børn og forældre/bedsteforældre.

Deltag alene eller med familiemedlemmer og bliv på cykel guidet gennem nogle af kommunens mest fantastiske og spændende naturhistoriske områder. 

Tag cyklen og evt. mormor med, så klarer vi resten (inkl. frokost)

Turbeskrivelse:
Vi starter fra p-pladsen ved Geerts Strandvej overfor Årstiderne/Barritskov.

Herfra cykler vi ned i skoven, Barrit Tykke, og går en tur op til de fantastiske stendysser, der ligger i skoven og på markerne udenfor. Videre ned gennem skoven til Albæk Hoved, der har en enestående geologi. Her kan man se lerlag i grønne, røde, brune og grå farver aflejret da havet dækkede Danmark og tage sin egen klump røde, 50 millioner år gamle ler med hjem.

Barritskov har også sit voldsted fra middelalderen vi skal besøge og høre om røverne, der huserede på den tid.

Tilbage ved Barritskov får vi nogle drabelige historier om det gamle herresæde og spændende viden om Årstidernes økologiske virksomhed.

Praktisk info:
Vi skal cykle ca. 10 km på ujævne skovveje og gå ca. 1½ km.
Turen er egnet fra 4. klasse og op, samt forældre og bedsteforældre.

Medbring vand til cykelturen og påklædning efter vejret.
Frokost og drikkelse er inkluderet og serveres efter forholdene.
(angiv ved tilmelding i kommentarfeltet ved allergier og madvaner)

Husk selvfølgelig cykel og hjelm :-) 

OBS ift. Covid-19. Arrangementet følger selvfølgelig sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer og henstiller til, at deltagerne gør det samme. Retningslinjerne bliver løbende opdateret og kan følges her: https://www.sst.dk/da/corona

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >